Servicevilkår

§ 1 — Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb i webshoppen www.lillerodbyeloise.dk, drevet af Lillerod by Eloïse, Holmager 6, 4140 Borup, e-mail: lillerodbyeloise@gmail.com.

Handelsbetingelserne gælder mellem dig som kunde og Lillerod by Eloïse som sælger. Ved køb i webshoppen accepterer du disse betingelser.

§ 2 — Produkter

Jeg sælger digitale hækleopskrifter (PDF-filer, med tilhørende youtube-video-guides) på dansk. Mønstrene er ophavsretligt beskyttede og må kun anvendes til personlig, ikke-kommerciel brug. Videresalg, deling eller distribution af mønstrene — også som fil eller print — er ikke tilladt. Færdige produkter, der er hæklet efter et mønster, må som udgangspunkt ikke videresælges uden forudgående aftale med Lillerod by Eloïse / Eloïse Børling Desbiens Korinek.

§ 3 — Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK). Vi forbeholder os ret til at ændre priser uden forudgående varsel.

Vi modtager betaling med kort og andre digitale metoder. Beløbet trækkes på din konto, når du gennemfører købet.

§ 4 — Aftaleindgåelse

En aftale anses for indgået, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os via e-mail.

§ 5 — Levering

Mønstrene leveres digitalt og gøres tilgængelige som download umiddelbart efter, betalingen er gennemført. Du modtager også en e-mail med et downloadlink. Der er ingen fysisk forsendelse, og der opkræves ikke fragt. Tjek gerne din spam-indbakke eller lignende, hvis du ikke umiddelbart kan se at du har fået mailen.

Hvis du oplever problemer med at downloade dit mønster, kontakt os på lillerodbyeloise@gmail.com

§ 6 — Fortrydelsesret

Da der er tale om digitalt indhold, som leveres uden for et fysisk medium, og leveringen påbegyndes straks med dit udtrykkelige samtykke, bortfalder fortrydelsesretten ved købsgennemførelsen, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13. Se min Returpolitik for detaljer.

§ 7 — Reklamation

Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret. Hvis det leverede mønster er behæftet med mangler, skal du reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamation senest 2 måneder efter manglen er opdaget anses altid for rettidig. Kontakt mig på lillerodbyeloise@gmail.com

§ 8 — Personoplysninger

Vi behandler personoplysninger i henhold til vores Privatlivspolitik.

§ 9 — Klagemuligheder

Hvis du som forbruger ønsker at klage over et køb, kan du henvende dig til:

Center for Klageløsning

Nævnenes Hus

Toldboden 2, 8800 Viborg

naevneneshus.dk

Du kan også indgive en klage via EU-Kommissionens online klageportal: ec.europa.eu/consumers/odr

Ved klage skal vores e-mailadresse lillerodbyeloise@gmail.com angives.

§ 10 — Lovvalg og værneting

Køb i webshoppen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved de almindelige danske domstole.

§ 11 — Ændringer

Vi forbeholder os ret til at ændre disse handelsbetingelser. Ved køb gælder de betingelser, der var gældende på købstidspunktet.